Akuttilbuddet
Kommunens socialpsykiatriske akuttilbud yder midlertidig støtte og omsorg til personer i akut krise – døgnet rundt. Vi støtter og tilbyder hjælp, som kan stabilisere den akutte situation.
Hvad er et socialpsykiatrisk akuttilbud ?
Et socialpsykiatrisk akuttilbud er et midlertidigt tilbud til borgere over 18 år, som befinder sig i en psykisk krise og har behov for støtte, omsorg og rådgivning i en afgrænset periode.
Tilbuddet er døgnbemandet af erfarne socialpsykiatriske medarbejdere.
Formålet med tilbuddet er:
- At stabilisere din psykiske tilstand
- At skabe tryghed og ro
- At hjælpe dig i at håndtere og mestre udfordringer i dit liv fremadrettet.
Tilbuddet omfatter:
- Støttende samtaler – enten telefonisk eller ved fysisk fremmøde
- Rådgivning til dig og dine pårørende
- Omsorg: måltider, bad og overnatning
- Opholdets varighed aftales individuelt, men kan maksimalt være 4 uger. Ved længerevarende behov inddrages myndighed med henblik på videre planlægning, fx visitation til midlertidigt botilbud eller bostøtte.
Praktiske oplysninger:
- Opholdet er gratis for kommunens borgere, dog er er en egenbetaling for forplejning og tøjvask.
- Egenbetaling: Op til 120 kr. pr. døgn for forplejning og tøjvask
Henvendelse til det socialpsykiatrisk akuttilbud
Henvendelse sker direkte til akuttilbuddet, på akuttelefonen - 72 53 66 65, der kræves ingen henvisning.
Vi vil efter en samtale i samarbejde med dig afklare hvorvidt Akuttilbuddet er det rette sted og der er en lejlighed til rådighed.
Ved behov kan der ydes hjælp til transport inden for kommunens grænser.